Skal man gøre forbrugeren opmærksom på, at man har anvendt redigerede eller retoucherede billeder i sin reklame? Hvad er “embedded linking”? Og hvordan påvirker den ophedede debatkultur journalisternes arbejde og tryghed?
I denne episode af Entertainmentretten er alle podcaststudiets mikrofoner i brug. Jakob Plesner Mathiasen og Morten Rosenmeier har fået besøg af Peter Deurmann og Jakob Dinesen, der er chefjurister hos henholdsvis Aller Media og Berlingske Media.
De fire IP- og medieretlige eksperter taler bl.a. om, hvad der sker når ophavsretten og mediebranchen mødes, det nye lovforslag om mærkning af retoucherede billeder i reklamer, anvendelsen af såkaldt “embedded/inline- linking” og debatkulturens udvikling på sociale medier.
Lyt med her når nogle af landets førende eksperter inden for IP- og medieret stiller skarpt på mediebranchen og kommer med knivskarpe og praksisnære analyser af relevante emner inden for området.
04:12 – FEMR’s uddeling af Koktvedgaardprisen
07:10 – Medlemsmøde i DSFO d. 6. september om specialitetsgrundsætningen
09:13 – UBVA afholder symposium om IPR beskyttelse af arkitektur og design
10:11 – Italiensk appeldomstol tager stilling til Clint Eastwood sagen om ”The Man with no Name”. Figuren var ikke ophavsretligt beskyttet.
12:05 – Introduktion af dagens emne
15:10 – Lovforslag om ”krav om mærkning af retoucherede billeder i reklame”
19:10 –Hvem skal bære ansvaret for ikke mærkede retoucherede reklamebilleder?
21:00 – Ulovlige bannerreklamer i Ekstra Bladet- Hvem bærer ansvaret?
28:40 – Hvordan fungerer embedded linking og hvilke udfordringer følger med brugen af embedded links?
43:27 – DSM direktivets artikel 15 med hensyn til brug af embedded links
45:12 – Debatkulturen og kritik af journalister
52:02 – Er det en skærpende omstændighed, når en journalist bliver udsat for trusler?
Credits:
– C.V. Jørgensen, (musikere: Erik Falck, Ivan Horn, René Wulff, Niels Henriksen) – “Entertaineren” – Metronome.
– Hugo Montenegro, (Ennio Morricone) – The Good, the Bad and the Ugly”
– RCA Victor – Ennio Morricone (Mark Chalecki) “Fuga A Cavallo”
– Danmarks Radios Underholdningsorkester – “Brudevalsen”
– Carl Orff – “Carmina Burana: O Fortuna”
– Kim Larsen – “Tarzan Mama Mia” (Kandis & Mette Frederiksen Remix)
– Diverse Rettighedsfri Underlægning Produceret af Dj Noize for ETR