Medlemsmøde 12. april 2023
Dansk Selskab for Ophavsret afholder generalforsamling og medlemsmøde onsdag den 12. april 2023 kl. 16:30-18:00 hos Gorrissen Federspiel i Axel Towers (Axeltorv 2, 1609 København V).
Arrangementets første del vil bestå af generalforsamlingen efterfulgt af medlemsmødet, som vil omhandle AI og ophavsret.
På medlemsmødet vil Jakob Stegelmann (vært på Troldspejlet) være vært for en snak med juraprofessor Sanna Wolk og DTU-professor Aasa Feragen. Ligeledes vil Gert K. Nielsen, grafisk og visuel rådgiver på Københavns Universitet deltage. Gert er specialiseret i AI og var blandt de første danskere som fik adgang til de lukkede betaversioner af AI-billedgenereringsalgoritmerne.
Tilmelding til generalforsamling og medlemsmøde sker til her senest den 10. april 2023.
Resumé af mødet –
Onsdag den 12. april 2023 afholdt Dansk Selskab for Ophavsret generalforsamling og medlemsmøde med AI og ophavsret som hovedtema.
Arrangementet havde til formål at dykke ned i hvordan teknikken fungerer og stille skarpt på hvilke juridiske muligheder og udfordringer, teknologien giver anledning til i relation til ophavsretten.
Til at belyse emnet var der nedsat et kompetent panel med repræsentanter fra forskellige faglige baggrunde. Panelet bestod af juraprofessor Sanna Wolk, DTU-professor Aasa Feragen, og grafisk og visuel rådgiver Gert K. Nielsen.
Arrangementet blev mødt med stor opbakning, og der var i alt 172 personer tilmeldt (inkl. Teams). Der var rig deltagelse i debatten fra både panel og tilskuerpladser.
Afslutningsvist blev Ophavsretsprisen 2023 overrakt, hvor årets vinder var Michael Horn, som modtog en statuette og en gavecheck på 10.000 kr. for hans bemærkelsesværdige indsats inden for ophavsretten.
Additional Details
Dato - 12-10-2024