Professor Thomas Riis’ artikel om Værksbegreb og fikseringskrav i EU-ophavsretten

Professor Thomas Riis bidrog sidste år med en artikel i Festskrift til Jørgen Blomqvist (2021) med artiklen Værksbegreb og fikseringskrav i EU-ophavsretten.

I artiklen behandles EU-Domstolens retspraksis om det ophavsretlige værksbegreb. Riis analyserer navnlig Levola Hengelo- og Cofemel-dommene om ophavsret til henholdsvis smagen af ost og modetøj. Riis mener ikke, at EU-Domstolen er i mål hvad angår det ophavsretlige værksbegreb, og han forventer således en fortsat stor produktion af EU-domme herom. Værksbegrebets afgrænsning har stor betydning, om end nok i højere grad for modebranchen end for fødevarebranchen. Den righoldige praksis også fra de danske domstole om brugskunst, beklædningsgenstande, røgalarmer, skrifttyper mv. vidner da også om, at værksbegrebet til stadighed er en udfordring – og dette ikke alene på et teoretisk plan.

Der er givet tilladelse til at dele artiklen. Referencer og anden brug forudsætter kreditering. Artiklen kan læses her.