Ny podcastepisode om kunstig intelligens

I denne episode af Entertainmentretten er alle 64 minutter og 39 sekunder dedikeret til en grundig gennemgang af de problemstillinger, der kan være i forbindelse med værker, der er skabt ved brug af kunstig intelligens. Jakob Plesner Mathiasen og Morten Rosenmeier har i den anledning fået besøg af Lasse Lau Nielsen, der er advokat i Gorrissen Federspiel og til dagligt beskæftiger sig med juridiske problemstillinger i underholdningsbranchen.

Del 2 i podcast om IP i mediebranchen

I del 2 af podcastepisoden om IP i mediebranchen taler Jakob Plesner Mathiasen, Morten Rosenmeier, Peter Deurmann og Jakob Dinesen om ophavsretslovens ”de minimis princip”, små Gjøl-trolde og mediernes særlige rolle i samfundet som demokratiets og ytringsfrihedens vagthund.

Ny podcastepisode om IP i mediebranchen

I denne episode af Entertainmentretten er alle podcaststudiets mikrofoner i brug. Jakob Plesner Mathiasen og Morten Rosenmeier har fået besøg af Peter Deurmann og Jakob Dinesen, der er chefjurister hos henholdsvis Aller Media og Berlingske Media.
De fire IP- og medieretlige eksperter taler bl.a. om, hvad der sker når ophavsretten og mediebranchen mødes, det nye lovforslag om mærkning af retoucherede billeder i reklamer, anvendelsen af såkaldt “embedded/inline- linking” og debatkulturens udvikling på sociale medier.

UBVA afholder symposium om IPR-beskyttelse af arkitektur og design

Torsdag den 3. november 2022 kl. 09.30 til 16.00 afholder UBVA (Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde) symposium om IPR-beskyttelse af arkitektur og design i Københavns Universitets Festsal. Arrangementets ordstyrer er Journalist Line Gertsen, og programmet byder på adskillige spændende oplæg og paneldebatter vedrørende tematikkerne ”Hvad beskyttes, og mod hvad?” og ”Sanktionssystemet”.

Medlemsmøde i Dansk Selskab for Ophavsret den 6. september 2022

Den 6. september 2022 afholdte Dansk Selskab for Ophavsret medlemsmøde i auditoriet hos Gorrissen Federspiel. Der var stor opbakning til arrangementet, hvor flere eksperter bidrog med spændende og relevante oplæg. Emnet for medlemsmødet var specialitetsgrundsætningens betydning i dansk ret med særligt fokus på den nyligt afsagte højesteretsdom i Michael Learns to Rock-sagen. I sagen kom Højesteret frem til, at forlagsaftalerne omfattede overdragelse af store rettigheder.

Martin Dahl, partner i Kromann Reumert, indledte med at fortælle om specialitetsgrundsætningens grundlæggende betydning, motiverne bag det særlige princip og tidligere dansk retspraksis, der har berørt specialitetsgrundsætningen. Herefter blev Michael Learns to Rock-sagen grundigt gennemgået og diskuteret.

Lone Amtrup, der er selvstændig rettighedsrådgiver, bidrog med et praksisnært oplæg om, hvordan hun rådgiver og varetager forskellige aktørers interesser i underholdningsbranchen med henblik på forhandling af kontrakter og konflikthåndtering.

Endelig blev specialitetsgrundsætningens betydning for musikforlagene belyst af Loui Törnqvist, der er administrerende direktør for Wilhelm Hansen Musikforlag.

Aftenens hovedpointe blev leveret af Loui Törnqvist, der påpegede, at tiden er inde til at bruge betegnelsen ”ophavsperson” frem for ”ophavsmand”.

Vi takker for den flotte opbakning og aktive deltagelse til medlemsmødet.

Du kan finde PowerPoints fra arrangementet her.

Ny podcastepisode om sommerens IP-nyheder

Hvem har rettighederne til sangen ”Nede Mette”? Må man bruge Rick Astley i en politisk kampagne? Og var der lighed mellem KiM’s Snack Chips og Taffels Super Snacks?
Mens du har været i sommerhus på Ærø eller på badeferie ved Gardasøen, så har en del rørt sig inden for Entertainmentretten, og derfor har Morten Rosenmeier og Jakob Plesner Mathiasen igen fundet vej til mikrofonerne. Værterne vil i denne episode gennemgå sommerens mest interessante nyheder fra IP-verden og vil blandt andet berøre Top Gun piloten ”Maverick” og Metaverset og meget mere.

Lyt med i denne episode af Entertainmentretten – og få et overblik over sommerens IP-retlige nyheder.

Tidskoder
01:58 – Ophavsretten til sangen ”Nede Mette”.
07:10 – Mariah Carey sagsøgt for at have stjålet titlen til sit julehit ”All I Want for Christmas Is You”.
12:30 – Ophavsretlig beskyttelse af korte sætninger eller enkelte ord.
14:45 – Alternativet har brugt Rick Astleys hit uden tilladelse i politisk kampagne.
19:10 – Princes hit ”The Most Beautiful Girl in the World” genudgives efter 26 års juridisk kamp.
22:05- Filmselskabet Paramount Pictures er blevet sagsøgt for ophavsretskrænkelse i forbindelse med udgivelsen af Top Gun 2: Maverick.
24:48 – Den italienske højesteret har taget stilling til et sloganet ”500 % Fiat”.
26:54 – Tyskland ændrer praksis efter EU-Domstolens dom i YouTube/Cyando-sagen.
30:50 – Staten er ansvarlig for, at blankmedieordning var i strid med EU-retten, siger Østre Landsret i en dom af 19. maj 2022.
37:33 – Designerstol ikke beskyttet efter ophavsretten, men kun efter markedsføringsloven.
39:45 – Generaladvokatens forslag i sagen mellem Louboutin og Amazon.
46:10 – Arrangement med Dansk Selskab for Ophavsret om specialitetsgrundsætningen d. 6. september.
48:30 – UK domstol har afgjort, at Samsung er ansvarlige for en varemærkekrænkelse.
51:10 – Dom fra Sø- og Handelsretten om blokering af en række hjemmesider/domænenavne, som krænker Skechers U.S.A’s varemærke- og ophavsrettigheder.
55:20 – Metaverse og NFT’er. Platformen BigVerse ansvarlig for ophavsretskrænkelse af NFT.
1:00:55 – Østre Landsret afviser KIM’s anmodning om forbud for krænkelse af KIMs Snack Chips.

Krediteringsliste
– “Nede Mette” – Besmir Ismaili, Henrik Blak Restrup, Reza Khani
– “All I want for Christmas” – Mariah Carey, Walter Afanesieff
– “Last Christmas” – Wham, George Michael
– “All I Want for Christmas” – Vince Van & The Valiants, Andy Stone, Troy Powers
– “Never Gonna Give You Up” – Rick Astley, Matt Aitken, Mike Stock, Pete Waterman
– “Afrika” – Nanna Luders,
– “Sunshine Reggae” – Laid Back, J Gulberg, Tim Stahl
– “Tarzan Mama Mia” – Kim Larsen, H Pold, Franz Beckerlee, Poul Bruun, Søren Wolff
– “The Most Beautiful Girl in the World” – Prince,
– “Taking me to paradise” – Raynard J
– “The most beautiful girl in the world” COVER- Ben Akers
– “Top gun opening theme” – Harold Faltermeyer, Lady Gaga, Hans Zimmer, Lorne Balfe
– “Der Alte” Titelmusik – Peter Thomas
– Kims Når Du Er Sulten For Sjov REKLAMEMUSIK
– Diverse free domain jingler og efx

Advokat Hanne Kirks artikel: Stort og småt om fortolkning af aftaler om overdragelse af ophavsrettigheder

Advokat Hanne Kirk bidrog sidste år til Festskrift til Jørgen Blomqvist (2021) med artiklen ”Stort og småt om fortolkningen af aftaler om overdragelse af ophavsrettigheder”.

Her undersøger og diskuterer Hanne Kirk specialitetsgrundsætningens betydning i dansk ret. Med særligt fokus på MLTR-sagen gennemgår Hanne Kirk retspraksis vedrørende specialitetsgrundsætningen. Festskriftet er udgivet før Højesteret afsagde dom i MLTR sagen, hvorfor det alene er by- og landsrettens begrundelser og afgørelser, der er taget stilling til.

Også specialitetsgrundsætningens indflydelse på arbejdstageres ophavsret og DSM-direktivets ”bestseller-klausul” bliver omtalt.

Hanne Kirk kommer frem til, at specialitetsgrundsætningen har det svært i dansk ret, og at der er et ”gap” mellem intentionerne bag specialitetsgrundsætningen og anvendelsen heraf i parksis.

Der er givet tilladelse til at dele artiklen. Referencer og anden brug forudsætter kreditering. Artiklen kan læses her.

Den 6. september 2022 afholdes der medlemsmøde i Dansk Selskab for Ophavsret

Dansk Selskab for Ophavsret afholder medlemsmøde den 6. september 2022 kl. 16:30 hos Gorrissen Federspiel (Axel Towers, Axeltorv 2, 1609 København V). På medlemsmødet vil vi kaste os over den ophavsretlige specialitetsgrundsætning, som senest blev behandlet af Højesteret i Michael Learns to Rock-sagen. På mødet vil der være oplæg fra: • Martin Dahl (Kromann Reumert)• […]

Ekstraordinært medlemsmøde i Dansk Selskab for Ophavsret

Den 23. juni blev der afholdt medlemsmøde i Dansk Selskab for Ophavsret. Auditoriet hos Gorrissen Federspiel (som lagde lokaler til arrangementet) dannede rammerne om et helt udsolgt arrangement med inspirerende oplæg fra en række eksperter. Emnet for mødet var samspillet mellem grundlæggende rettigheder og ophavsret med fokus på praksis fra EU-Domstolen. Tidligere Statsminister, Lars Løkke […]